Få hjælp til din stress med fysioterapi​

Man kan ikke tænke ’’krop’’ uden at tænke ’’psyke’’ – så hvorfor nøjes med at behandle den ene og ikke den anden?

stress-behandler-fysioterapi-effektfuld-københavn

 

Fysioterapi mod stress er for dig som:

  • som er sygemeldt med stress og ønsker hjælp til at få det bedre i kroppen
  • som er ved at blive stresset og ønsker hjælp til at kunne ‘’tage det i opløbet’’
  • som ønsker at blive mere kropsbevidst for at kunne forebygge fremtidig stress

 

Lyt til din krop

Når din krop begynder at reagere med fysiske stress signaler, så er det paradoksalt nok en god ting. Det er nemlig kroppens måde at advare dig på. Det er noget galt og der er noget i din måde at leve dit liv på, du er nødt til at ændre! Ignorerer du disse signaler (måske smertelindrer du med medicin eller har et overforbrug alkohol el. koffein) og fortsætter du ufortrødent med at gøre som du plejer, vil din krop blot gengælde dette med yderligere symptomer – og yderligere symptomer. 

De fysiske symptomer på stress – det vi mærker i vores krop – er altså alfa omega for at blive opmærksom på vores stress og de er derfor ligeså vigtige at fokusere på som led i et behandlingsforløb.

 

Fysiske symptomer på stress kan bl.a. være:

hovedpine-behandling-fysioterapi-stress
  • Hovedpine (spændingshovedpine, migræne mm.)
  • Nakke- og skuldersmerter
  • Muskelspændinger (især i nakke og skuldre)
  • Hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning
  • Hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme
  • Stikkende smerter i brystet
  • Svimmelhed
  • Fordøjelsesproblemer

Det første skridt kan være at indse, at du har stress. Hvis du mistænker stress eller ved at du har stress, så bør du kontakte din læge. Det er nemlig vigtigt, at du bliver fysisk undersøgt og får tjekket både blodtryk, hjerte og får taget blodprøver.

 

Behandling af de fysiske reaktioner på stress

Når en fysioterapeut behandler de fysiske reaktioner på langvarig stress, kan det for det første give en følelse af afslappethed og smertelindring i kroppen. For det andet – og ret essentielt – kan rolige bevægelser og let berøring stimulere dannelsen af bl.a. det hormon som aktiverer kroppens evne til at slappe af. At kunne slappe af, er modstykket til kroppens “kamp/flugt-respons” som vi fastholdes i under langvarig stress. Fysioterapeutisk behandling af de fysiske symptomer, kan altså være en vigtigt del af processen til at hjælpe kroppen ud af en kronisk stresset tilstand.

Kort fortalt, så aktiverer berøring den del af hjernen som forbindes med tilfredshed og følelsen af lykke, samtidig med at produktionen af stresshormoner sænkes.

Ved længerevarende stress, er det netop stresshormonerne som giver os uro og på lang sigt kan være med til at nedbryde kroppen. Fysioterapi og manuel behandling kan altså være med til at nedsætte stress, samtidig med at følelsen af glæde og velvære aktiveres. 

En stress behandling hos FysZen tager udgangspunkt i blide og rolige manuelle teknikker, da erfaring viser, at det ofte skaber de bedste forudsætninger for et godt resultat. Alt efter hvad din krop har behov for, arbejdes der bl.a. med mobilisering af stive led, udspændning af spændt muskulatur, bindevæv og fascier, lindring af aktive triggerpunkter og smertepunkter mm.

Læs  mere om effekten af manuel behandling her.


Hvad indeholder en fysioterapeutisk stressbehandling?

  • Grundig undersøgelse af din krop og dine smerteproblematikker
  • Manuel behandling som, foruden at smertelindre, kan få din krop til at slappe af.
  • Mobilisering af stive led og bindevæv for at øge bevægeligheden. (Fx omkring brystkassen for at bedre vejrtrækningen)
  • Øvelser efter behov til at forbedre din kropsstyrke, -fleksibilitet, -stabilitet og vejrtrækning
  • Fysioterapeutisk massage af nakke og skuldre.
  • Vejledning i forebyggelse af stress og hvordan du bedst passer på din krop.
  • Vejledning om motion og aktivitet: Fysisk aktivitet er vigtig, men for voldsom aktivitet kan fastholde kroppen i en tilstand af stress. Vejledning om den rette form for motion, er derfor en vigtig del af dit behandlingsforløb. Læs mere om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger for fysisk træning som behandling her.
  • Vejledning i ‘’selvhjælp’’ og hvordan du bedst hjælper din krop ud af en kronisk stresset tilstand.
  • Alt sammen i behagelige omgivelser der sikrer afslapning og velvære

 

Fysioterapi er en effektiv behandlingsform mod fysisk stress fordi:

  • Fysioterapi kan både behandle fysisk stress og forebygge stress generelt
  • En behandling kan berolige dit nervesystem og lindre fysiske stresssymptomer
  • God fysisk og mental sundhed i hverdagen = bedre humør, færre smerter og færre sygedage

 

Er du i tvivl om fysioterapi er det rette for dig? Så kontakt mig og lad os få en snak.

 

 

Behandlings priser

Normal behandling
45 minutter / 499,-

Lang behandling
60 minutter / 599,-

 

 

Prøv en helhedsorienteret stressbehandling, hvor der både tages højde for krop og psyke