Stress & Motion

Myte 1: Du må ikke træne når du har stress!

Myte 2: Du skal træne og producere adrenalin for at få stressen ud af kroppen

Jo, det må du godt – men nej, det skal du ikke… Forvirret? Det forstår jeg godt. Lad mig prøve at forklare det lidt forsimplet. 

Løb, styrketræning eller anden hård træning producerer store mængder af de stress-hormoner der skal til, for at kroppen kan præstere og for at hjernen kan fokusere på det der nu skal præsteres. Og det er jo rigtig godt! Men det bare de samme mekanismer, der bliver overbelastet, når man er syg af stress.

Forkert eller for hård træning

Hvis man er decideret sygemeldt med stress, er kroppen faktisk ikke i stand til at restituere (genopbygge sig selv) optimalt i forbindelse med endt motion og træning. Og der er absolut ingen ressourcer til at komme sig efter hård træning, hvis man i forvejen har svært ved at finde energi til blot de daglige gøremål. 

For hård og forkert træning ved kronisk stress kan bl.a. resultere i  søvn,  blodtryk,  koncentration og  stress.

 


Kronisk stress eller en stress-sygemelding kræver i første omgang ro og hvile. Det er vigtigt! Når først nervesystemet begynder at falde til ro og ressourcerne genopbygges, da kan bevægelse (ikke hård motion) påbegyndes. Et overbelastet nervesystem skal have tid til langsomt at vågne op igen og forløbet hen imod et vel restitueret nervesystem vil typisk strække sig over en periode på 6-12 måneder. 

 Hvad kan du så gøre?

Gåture i det fri eller langsomme cykelture (Ikke spinning!) er godt! Ta’ en tur i skoven, lyt til fuglene og mærk på naturen. Frisk luft og grønne omgivelser gør os mere friske og glade. Blide bevægelser som fx Qi Gong, Thai Chi eller Yin Yoga, beroliger dit nervesystem og lindrer muskelspændinger. Der er masser at vælge i mellem, men det kan være svært selv at finde ud af hvad der gavner og hvad der ikke gør. Heldigvis findes der fysioterapeuter og andre kvalificerede behandlere der kan tyde din krops signaler, for derefter at kunne rådgive og vejlede dig på bedste vis.

Det handler om at finde ud af hvad der er rigtigt for dig.